(Image: Joshua Resnick / Shutterstock )
6 måder du som kvinde kan vide, om han er interesseret i dig
Disse tegn skal du være opmærksom på og kende til uanset, om det er online dating eller ej for at vide, om din date faktisk kan lide dig.
Du har mødt en interessant mand på nettet, men du er ikke helt sikker på, om han er seriøs.
Gudskelov findes der små trick, som kan give dig muligheden for at skille bukkene fra fårene.
Så læs grundigt gennem de næste par tip, som vi giver dig. Hvis din date består disse små tests, så har han en god chance for at blive den rette partner for dig.
#1 Han er god til at lytte
En mand med karakter og personlighed lytter til, hvad du siger. Og endnu vigtigere, så tolker og husker han det, du siger, i stedet for at glemme halvdelen af det til næste date.
Han skal også holde sig fra lange monologer – Men sørge for, at samtalen er godt balanceret.
Fanger han det, du siger, og svarer hurtigt med et godt spørgsmål? Tillykke – en sådan mand viser empati og nærvær! Hvis det er tilfældet, så har du fået bid!
#2 Han kontakter dig uden nogen speciel grund
Hvis han er rigtigt interesseret i dig, vil han kontakte dig uden nogen speciel grund. En kort besked om morgenen, få linjer i hans pause: det er sådan, han signalerer, at han er interesseret i dig.
Selvom han har meget travlt, så er langvarig tavshed et dårligt tegn. Selv hvis han bare vil høre, hvad du laver, så læg mærke til, om han faktisk er interesseret og kommer med et godt svar.
Altså, en mand, som vil have dig, lader dig ikke vente, gætte eller spiller et spil med dig.
(Image: Mila Supinskaya Glashchenko / Shutterstock )(Image: Mila Supinskaya Glashchenko / Shutterstock)
#3 Hans kropssprog siger meget om ham
Læg mærke til hans kropssprog og håndbevægelser, når han sidder over for dig på jeres første date. Hvis han holder øjenkontakten og gentagende gange læner sig fremad under samtalen, så er det et tegn på interesse.
Lægger han hænderne på kors over brystet, betyder det, at han beskytter sig selv. Krydser han benene, er dette også en defensiv holdning.
Hvis han bliver ved med at kigge rundt og ikke på dig, er det et tegn på usikkerhed. I værste fald er dette et tegn på kedsomhed.
#4 Han viser interesse i dine hobbyer
Selvom han ikke selv dyrker samme hobby, vil han normalt prøve på at forstå din passion. Hvis han gør nar eller taler ned om dine hobbyer: LØB!
Det samme gælder, hvis han kun snakker om sine egne fritidsaktiviteter. Et absolut NO-GO er, hvis han forlanger, at hans partner skal tilpasse sig hans hobbyer.
Men hvis han gerne vil høre en masse om, hvad du laver I din fritid, så er det et meget godt tegn. På den måde viser han interesse i dit liv.
(Image: goodluz / Shutterstock )(Image: goodluz / Shutterstock)
#5 Hans attitude omkring sit forrige forhold
Lyt godt efter når han snakker om sit forrige forhold. Ud fra den måde han snakker om dem, kan du finde ud af, om han faktisk er interesseret I et langvarigt forhold.
Snakker han om hans ex på en respektfuld måde? Taler han dårligt om hende?
Folk uden integritet vil I fleste tilfælde ikke være anderledes i fremtidige forhold.
#6 Kommer han for sent eller har ikke gjort så meget ud af sig selv?
Selvfølgelig behøver man ikke at have jakkesæt på på den første date, men at have brugt lidt tid på sig selv er vigtigt. Hvis han kommer og ser lidt slidt ud, så indikerer det, at han ikke har brugt for meget tid på sig selv og vil heller ikke gøre det på dig.
Kommer han ikke til tiden? Det er ikke særlig høfligt, og så er der tale, om en der ikke har respekt for dig.
En mand, som er interesseret i dig og er seriøs, kommer til tiden og ser godt ud.
Konklusion: Lær at læse de tegn, han sender
Selvfølgelig skal du lytte til dit hjerte, og hvad din mave siger, når du leder efter en partner. Men de tegn, han sender, siger en hel del om, hvorvidt han er interesseret eller ej,
Den færdighed kan beskytte dig fra en masse hjertesorger... og føre dig til dit livs kærlighed!